
Aktiviteter og begivenheder
Her kan du få et overblik over aktiviteter og begivenheder i huset.
Seniorhøjskolen Solkrogen
På Seniorhøjskolen kan du deltage i samvær og fælleskab. Personalet arbejder med at vedligeholde og styrke dine fysiske og kognitive færdigheder via motion og forskellige aktiviteter, fx erindringsdans, banko, udflugter, sang, musik og kreativitet.
Ud over de daglige aktiviteter tilbyder vi forskellige fællesarrangementer med beboerne i huset, såsom foredrag, musikquiz, koncerter, gudstjeneste, reminiscensaktiviteter, banko og erindringsdans.
Kognitiv stimulationsterapi (evidensbaseret gruppeprogram) og DigiRehab (individuel tilpasset styrketræning) er også fokus områder hos os.
I fællesstuen tilbydes
Musik og reminiscens aktiviteter for at fremme glæde og samhørighed. Der tilbydes også Sansestimulerende aktiviteter i grupper eller individuelt. Ergoterapeuten bruger også Crdl som er et velfærdsteknologisk sansehjælpemiddel, hvilket skaber mere nærvær og stjernestunder med beboerne. Der tilbydes også Kognitiv træning( hjernegymnastik), hvor beboer udfordres via forskellige øvelser og aktiviteter.
Ude-rehabilitering og Sanseoplevelser for alle
Vi har en dejlig have, hvor vi har fugle i voliere og et drivhus med blomster og krydderurter, som vi bruger til aktivitetsformål med borgere fra plejen og Seniorhøjskolen.
Hele sommeren er vi ude at stimulere vores sanser og nyder de smukke blomster og frugttræer i haven. Tæt på os har vi natur, blomstermark og smukke stisystemer, som vi benytter til gåture.
Der er også mulighed for at få ekstra vind i håret med vores smarte rickshaw-cykler.