Velkommen til Gundsø Omsorgscenter

Gundsø Omsorgscenter er et ganske særligt sted at bo, leve og arbejde - et sted præget af kommunikation, åbenhed og dialog.

Om Gundsø Omsorgscenter

Gundsø Omsorgscenter er et dejligt, lille plejehjem ude på landet i Gundsømagle. Vi har 29 plejeboliger, hvoraf de 25 boliger er forbeholdt borgere med demenssygdomme.

Vi prioriterer samarbejdet med pårørende højt, da vi mener, at vi sammen kan skabe livskvalitet og værdighed for beboerne. Vi har også stor opbakning fra lokalsamfundet.

Pårørende er altid velkommen på Gundsø Omsorgscenter, og vi er meget åbne over for folk, der ønsker at yde frivillig indsats.

Vi arbejder i hyggelige, hjemlige omgivelser. Foruden de 29 boliger, har vi en stor dagligstue og en spisestue med højt til loftet. Udendørs har vi sansehave, fuglevoliere og drivhus.

Der er desuden god mulighed for socialt samvær for ægtefæller og lignende, da seniorhøjskolen er placeret i samme bygninger som Gundsø Omsorgscenter.